• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mikkel Sloth

Vejle trimmer truppen: Siger farvel til ukrainsk midtbaneprofil

Nedrykningen får nu Vejle til at sige farvel til to spillere, heriblandt Vladlen Yurchenko, som forlader Vejle efter dialog med klubben

Af Mikkel Sloth

Da Vejle i søndags tabte til Hobro betød det nedrykning fra Superligaen, og klubben gik straks i gang med at forberede sig på en tilværelse i landets næstbedste fodboldrække.

Det har nu resulteret i, at klubben siger farvel til to spillere, Branko Ilic og Vladlen Yurchenko. Særligt sidstnævnte har ellers leveret flere gode præstationer i Vejle-trøjen, men skal nu ud og lede efter en ny klub.

Til Vejles hjemmeside sætter teknisk chef i Vejle, Jacob Krüger, ord på beslutningerne. 

- Allerede mandag satte vi os ned for at finde ud af, hvilke spillere og hvilke typer vi skal bruge på Vejle Boldklubs kommende rejse. Vi har haft samtaler med mange af spillerne og det har resulteret i, at vi har sagt farvel og tak for denne gang til Branko Ilic og Vladlen Yurchenko.

Hvor Branko Ilic har kontraktudløb efter sæsonen, havde man fortsat papir på Yurchenko til den kommende sæson. Men efter fælles aftale bliver ukraineren nu sendt videre.

- Yurchenko viste med tiden, at han var en dygtig offensiv midtbanespiller med en god fod. Han var med i mange af vores mål i foråret. Vi har haft flere samtaler med ham i de sidste par dage og vi er i fællesskab blev enige om, at han skal videre i karrieren, fortæller den tekniske chef og fortsætter:

- Vi takker Branko Ilic og Vladlen Yurchenko for indsatsen for Vejle Boldklub og ønsker dem alt det bedste i deres fremtidige karriere, lyder det afsluttende fra Jacob Krüger.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Brøndby IF - AGF

AGF jagter sæsonens anden sejr og den første på Brøndby Stadion siden 2007. Brøndby IF jagter topholdene FC København og FC Midtjylland.