Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-anfører: Det har været en god start

Vendsyssel FF har maksimum point efter to runder, og det er tilfredsstillende for Alexander Juel Andersen.

Efter i flere år at have været tæt på oprykning for Vendsyssel FF lykkedes det endelig for nordjyderne til denne sæson, og de har mildest talt taget Superligaen med et brag.

Først vandt Vendsyssel FF over OB, og i går tog de en sejr på 3-2 over Esbjerg fB, hvilket har ført dem til tops i ligaen.

- Det har været en god start. Først og fremmest har det været en god trup at komme ind i. Det har været som jeg håbede og forventede. Det er en meget ærgerrig og målrettet trup og mennesker, der vil fremad i verden. Og vi har fået en pointmæssig god start, og det klager jeg sgu ikke over, siger Alexander Juel Andersen til Nordjyske.

Vendsyssel FF skal i næste runde møde FC Nordsjælland på udebane.