Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-boss: Vi leder stadig efter en angriber

Vendsyssel FF mangler fortsat en angriber til de afgørende kampe i foråret, afslører sportsdirektør Ole Nielsen.

Transfermarkedet i vinter sluttede, da klokken slog 00.00 fredag den 1. februar, men i Vendsyssel FF er de ikke færdige med at lede efter forstærkninger.

Nordjyderne var ellers en af de mere aktive Superliga-klubber i januars transfervindue, og de hentede Francisco Junior, Mads Roerslev, Dylan McGowan, Tiémoko Konaté, Benjamin Källman og Matti Steinmann.

På trods af det er Vendsyssel FF dog fortsat på jagt efter en transferfri angriber, som kan være afgørende i den kommende og afgørende del af sæsonen.

Det afslører sportsdirektør Ole Nielsen overfor Ritzau ifølge BT.

- Vi er forsat på markedet for at kigge efter en transferfri angriber, og der er selvfølgelige nogle konkrete emner, som vi stadig kigger på, siger Nielsen, som dog understreger, at han ikke vil træffe en forhastet beslutning.

I angrebet råder Vendsyssel over spillere som Ninos Gouriye, Seyi Adekoya, Sebastian Czajkowski, Emmanuel Ogude og nydinkøbte Källman og Konaté. De har tilsammen stået for seks Superliga-mål i denne sæson.

Se højdepunkterne fra Vendsyssel FF's forårspremiere mod FC Midtjylland i videoen øverst i artiklen.