Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel kan arbejde med kontinuitet

Vendsyssel FF har kunnet arbejde med de samme ting i de forrige uger på grund af ens modstandere.

Senere i dag møder Vendsyssel FF det måske mest specialiserede hold i Europa i form af dødboldsstærke AC Horsens, og de sidste to kampe har stået på FC København og FC Midtjylland.

Det er også to fysisk stærke mandskab, og det har gjort, at Vendsyssel FF har kunnet fokusere på at arbejde med nogle af de samme processer. Det skal gerne komme til udtryk mod AC Horsens i dag.

- Det er hold, der alle sammen vil lægge pres på feltet i forbindelse med dødbolde, og vi er egentlig sluppet godt fra det. Mod FCK fik vi en flot sejr, og selvom vi tabte 3-0 i Herning, så synes jeg, at vi havde stor ære af den kamp. Mod AC Horsens er det svært at regne ud, hvad der kommer. De har både haft held med at stå dybt og blive farlige på omstillinger. Men de kan også finde på at gå frem og stresse, og vi har forberedt os på begge dele, siger Jens Berthel Askou til Nordjyske.

Kampen mellem Vendsyssel FF og AC Horsens starter klokken 12.00.