Vendsyssel lader sig inspirere af EfB forud for Sønderjyske-kamp
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Vendsyssel lader sig inspirere af EfB forud for Sønderjyske-kamp

Vendsyssel vil forsøge at gøre kampen mod Sønderjyske til et opgør, som de kan kontrollere.

Oprykkerne fra Vendsyssel skal fredag en tur til Haderslev, hvor de møder Sønderjyske. Det bliver en modstander, som senest havde det svært mod EfB, og det vil Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou lade sig inspirere af.

Det fortæller han om i et interview på Vendsyssels officielle hjemmeside.

- Vi vil forsøge at gøre det til en kamp, vi kan kontrollere. Det kunne vi ikke hele kampen mod Vejle BK. Dels fordi de udfordrede os godt, dels fordi vi ikke var helt dygtige nok. Hvis man giver initiativet til SønderjyskE, synes jeg, de er gode og får mange med i feltet, siger han og fortsætter:

- Esbjerg fB gav dem lidt for meget initiativ i de første 20 minutter, og der havde de det svært. Da Esbjerg fB tog lidt mere initiativ og stressede SønderjyskE, fik de overtaget. Det samme skal vil vi forsøge at gøre, siger lyder det fra Jens Berthel Askou.

Samtidig peger Vendsyssel-træneren på, at han håber på, at holdet kan levere en præstation, der er fyldt med energi, hvor man kan slide på Sønderjyske rent fysisk, ligesom der skal bruges fart og tempo i spillet.

- Det er et klogt, fysisk stærkt hold, der er sat godt op, men som måske lige mangler friskhed og fart, når de skal forsvare store områder og spillet går stærkt. Men SønderjyskE er et klogt hold, der kan ligget et godt tryk og som har nogle rutinerede spillere. De er dygtigere end de point, de har fået, fortæller Askou.

Kampen mellem Sønderjyske og Vendsyssel spilles fredag aften klokken 19.00 på Eurosport 2.