Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-slider efter sejr: Jeg er sindssygt stolt

Vendsyssels midtbanemand Mikkel Wohlgemuth er meget stolt over 2-3 sejren over Brøndby IF.

Oprykkerne på Vendsyssel fik søndag aften et stort resultat med hjem fra Brøndby. Gæsterne var bagud to gange undervejs, men efter at have udlignet to gange, sikrede Sander Fischer Vendsyssel sejren på et straffespark dybt inde i overtiden. 

Midtbaneslideren Mikkel Wohlgemuth er meget stolt over præstationen, og han mener, at nordjyderne har fortjent at få noget at fejre. 

- Det er rigtig, rigtig stort det her. Vi er bagud to gange, og alligevel kommer vi tilbage. Jeg er sindssygt stolt. Vi kunne ikke have skrevet den her drøm bedre. Det viser, hvem vi er, og hvad vi kan, når vi endelig står sammen. Jeg ved ikke, om vi havde fortjent sejren, men vi har fortjent at komme ned og synge og få en enkelt nu, siger Mikkel Wohlgemuth med et glimt i øjet til TV3+ efter kampen. 

Vendsyssel overvintrer med resultatet på 12.pladsen i Superligaen. De er noteret for 19 point.