Video : Tipsbladet
Superliga

Viborg-profil: Godt vi slipper for FC Nordsjælland

Viborg er kommet i nedrykningsslutspil med Silkeborg, AGF og AaB. Og det glæder VFF-spiller Kristoffer Pallesen.

Viborg slog AaB med 3-1 i en hæsblæsende søndagskamp. Og det betød, at Viborg kunne trække 25 point med i nedrykningsslutspillet, hvor Silkeborg, AGF og AaB venter. Samtidig gik alt op i en højere enhed for FC Nordsjælland, der i stedet endte i mesterskabsslutspillet. Og det glæder faktisk Viborg-profil Kristoffer Pallesen.

- Det er tre hold, som vi har det fint med. Skrækscenariet, som jeg så det, var, hvis FC Nordsjælland var kommet med i vores pulje, for dem har vi det traditionelt ikke ret godt med. De tre hold der, har vi et fint tag på. Havde du vist mig den der stilling inden den første kamp i foråret, så havde jeg taget imod den, sagde Kristoffer Pallesen til viborg-folkeblad.dk.

Pallesen fortalte desuden, at han håber på, at Viborg kan hente en andenplads hjem. AaB er nok et niveau over de andre hold i puljen, så de løber formentlig med førstepladsen, mener han.