Video : Tipsbladet
Superliga

Viborg-profl: Vi skal være bedre på søndag

Kristoffer Pallesen vil have bedre spil på banen, når returkampen mod FC Helsingør skal spilles søndag.

Hvis ikke Viborg vinder over FC Helsingør over to kampe, så vil der være tale om en fiasko. Det mener Viborgprofilen Kristoffer Pallesen, der desuden efterlyser et højere niveau i søndagens kamp.

- Det er absolut et godt hold, som oppe foran har nogle små vævre typer, og nede bagved har nogle høje og stærke folk. Det vidste vi godt på forhånd, men nu har vi mærket det på egen krop, og vi skal være bedre på søndag, end vi var i den første kamp, siger Kristoffer Pallesen til Viborg Stifts Folkeblad.

Viborgspillerne hentede et 1-1 resultat med hjem fra Helsingør. Det er et fint resultat, mener Kristoffer Pallesen. Men selvom FC Helsingør nu skal jagte en scoring i Viborg, så mener højrebacken ikke, at hjemmeholdet skal forsvare den hjem.

Returkampen mellem Viborg og FC Helsingør spilles søndag kl. 18.