• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Martin Vingaard har ikke brugt mange kræfter på at spekulere på FCK's trænersituation, som der kom styr på i dag.

Af Sebastian Stanbury

I forbindelse med dagens træning på anlægget på Frederiksberg, fik FCK's spillere at vide, at den nye cheftræner i klubben er på plads. Det blev belgiske Ariël Jacobs, og det er ikke et navn, der vækker genklang i FCK-truppen.

- Det lyder spændende. Han har resultaterne med sig fra Anderlecht, og ud fra det ser det godt ud. Men jeg har ingenting at bygge det på. Det er noget, vi har læst på nettet ligesom alle andre fodboldinteresserede danskere. Det bliver spændende, når han møder op, siger Martin Vingaard til tipsbladet.dk.

Læs også: Officielt: Jacobs to år i FC København

Allerede et par dage efter sæsonafslutningen blev det meddelt, at Carsten V. Jensen ikke ville fortsætte som cheftræner. Derfor har FCK's spillere gennem hele sommeren - og til første træningsdag i går - gået rundt med uvisheden om, hvem der ville blive ny chef, men det har ikke generet Martin Vingaard synderligt.

- Vi vidste, der var styr på tingene, og at det kun handlede om tid, inden der kom en cheftræner. Det har været nemt bare at holde ferie og koble fra. Vi havde nogle ting fra sidste sæson, vi skulle bearbejde, og det er det, vi har brugt ferien på, siger Martin Vingaard.

Læs også: CL er lukket land for FCK's nye træner