Video : Tipsbladet
Superliga

Vladimir Rodić får yderligere to år i Randers FC

Randers FC og Vladimir Rodić har forlænget den forhenværende aftale med yderligere to år.

Den 24-årige montenegriner, Vladimir Rodić, kom til Randers FC på transfervinduets sidste dag og fik i første omgang en 1-årig kontrakt.

Nu har han og Randers FC igen haft kuglepennen fremme og har sat underskrifter på en kontrakt, som løber frem til sommeren 2020.

– ”Vladi” har vist det forventede niveau i Randers FC, efter han kom til klubben i slutningen af august måned. Han er startet inde i samtlige Alka Superliga-kampe og bidrager især til det offensive i kraft af aktioner, som kan være kampafgørende såsom mål og assists, og det har alle klubber jo brug for. Han er en glad dreng der giver noget energi til truppen, og han har en god attitude både på og uden for banen, så vi er virkelig glade for, at vi har landet en ny aftale med ham, fortæller Randers FC-direktør Michael Gravgaard til klubbens hjemmeside.

Vladimir Rodić glæder sig ligeledes over, at han får lov at udvikle sig i klubben, ligesom han også ser stort potentiale i klubben til at få vendt skuden.

– Jeg er faldet virkelig godt til i Randers og er glad for, at det er her min fodboldfremtid er i, i hvert fald, de næste par år. Holdet ligger lige nu sidst i rækken, men jeg føler, at der er meget mere kvalitet her, end placeringen berettiger til. Jeg glæder mig til at være med til at få vendt det og vil arbejde hårdt for, at det kommer til at ske. Jeg kan mærke, at det er noget, der virkelig betyder noget, ikke bare for folk i og omkring klubben, men i hele byen, siger Vladimir Rodić til klubbens hjemmeside.

Vladimir Rodić har i denne sæson spillet ni kampe og scoret et enkelt mål i Randers FC-trøjen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.