Video : Tipsbladet
Superliga

Vrede Pourié: Dummeste jeg nogensinde har set

Stemningen hos Marvin Pourié var let at fornemme oven på Randers' ene point imod Silkeborg IF. Han var bestemt ikke tilfreds med holdpræstationen.

I et interview med Eurosport 2 spørger journalisten ind til, om Marvin Pourié er vred efter aftenens uafgjorte resultat. Et spørgsmål, som seerne øjeblikkeligt fik svar på. 

- Jeg er virkelig vred efter den her kamp. Det er det dummeste, jeg nogensinde har set, for vi bliver ved med at gøre de samme ting igen og igen og igen. Vi skulle jo have scoret til 2-0, for ét mål er aldrig nok i fodbold, siger Marvin Pourié til Eurosport.

Angriberen hentyder til de situationer, hvor Randers fik stor mulighed for at lukke kampen med et ekstra mål. Nikola Djurdjic var tæt på i starten af anden halvleg, før Johnny Thomsen hamrede på overliggeren.

I stedet for en ny Randers-scoring løb Silkeborg den anden vej, mens Perry Kitchen fældede Robert Skov i feltet. Et tungt Silkeborg-pres endte med et straffespark, som Robert Skov udnyttede til fulde. 

I de døende minutter fik værterne muligheden i feltet, men skarpheden manglede igen for Randers. Dog må Marvin Pourié være tilfreds med, at holdkammeraten, Jonas Bager, reddede hjemmeholdet på stregen efter et forsøg fra Robert Skov.

Randers FC møder FC Helsingør på udebane i næste runde.