Video : Tipsbladet
Superliga

Wieghorst: Kampen har kæmpe betydning

AaB står over for en skelsættende kamp søndag mod FC Nordsjælland. Morten Wieghorst tror på sejr.

AaB kæmper i øjeblikket for livet løs på at sikre sig en adgangsbillet til mesterskabsspillet, og hvis det skal lade sig gøre, er det nødvendigt med tre point på bordet, når de i morgen tager imod FC Nordsjælland.

Cheftræner Morten Wieghorst er også på forhånd bevidst om kampens vigtighed, men FC Nordsjælland er hård modstand.

- Vi anerkender, at kampen i morgen har kæmpe betydning for os, og vores fokus er naturligvis at præstere optimalt, så vi giver os selv en god chance for at vinde.

- Samtidig er vi bevidste om, at vi møder et godt hold med en dygtig træner, og vi har forberedt os bedst muligt på FC Nordsjællands styrker, mens vi ligeledes har øje for, hvor vi kan ramme dem, og det gør vi ved at bygge videre på præstationen i sidste weekend mod Brøndby, hvor man momentvis kunne se, at vores offensive relationer er i fremgang, lyder det fra Morten Wieghorst til AaB’s hjemmeside.

Morten Wieghorst må se bort fra Edison Flores, Nikolaj Lyngø, Marco Ramkilde og Wessam Abou Ali i morgen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.