Wieghorst og Enevoldsen klarmelder sidstnævnte
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Wieghorst og Enevoldsen klarmelder sidstnævnte

Thomas Enevoldsen var skadet det meste af efteråret, men nu skulle han være klar for AaB igen. Han er i spil til mandagskampen.

I efteråret blev det kun til 11 Superliga-kampe for Thomas Enevoldsen, der endda spillede flere af dem plaget af sin skade. Før nytår blev han så opereret for sit springerknæ, og nu er han endelig ved at være kampklar.

Senest spillede AaB'eren 90 minutter i reserveholdets 2-1-sejr over Randers FC's ditto, hvor han scorede på straffespark. Han mangler stadig noget kamptræning for at være på 100 procent af sin formåen, men til Nordjyske giver han udtryk for, at han håber at være på bænken, når AaB møder FC Midtjylland på mandag.

Manden, der afgør det, er cheftræner Morten Wieghorst. Han bekræfter, at Enevoldsen er en mulighed.

- Han er bestemt inde i overvejelserne. Målet har været at gøre ham klar fysisk, og han har haft en god periode nu. Han har fulgt en plan, så det er glædeligt, siger Wieghorst til Nordjyske.

29-årige Enevoldsen har ikke været i kamp i Superligaen, siden han fik en halv times på banen mod AC Horsens i efterårets sidste kamp.