Video : Tipsbladet
Superliga

Wieghorst sender alle mand i kamp

Morten Wieghorst kommer til at ryste posen godt og grundigt, når AaB i dag starter forårsoptakten.

I dag påbegynder AaB optakten frem mod den sidste halvdel af sæsonen, og det sker med en træningskamp på udebane mod Randers FC. Her kommer cheftræner Morten Wieghorst til at eksperimentere med sin trup.

I hvert fald vil alle kampdygtige spillere på et tidspunkt i kampen få lov til at sætte fødderne på grønsværen.

- Vi har en stort set skadesfri trup, hvor kun to af vores unge spillere sidder ude med lidt småskavanker (Bardhec Bytyqi og Nikolaj Lyngø, red.). Og det får vi også brug for, for det er ikke planen, at der er nogen, der skal spille 90 minutter med undtagelse af målmand Michael Lansing, som heldigvis for både ham selv og for os er blevet klar efter en lang pause.

Vi har haft en hård uge med masser af træningspas, og der har været masser af intensitet i træningen, og derfor er det også med at passe på. Spillerne skal skubbes til grænsen og trænes hårdt, men vi skal også virkelig undgå overbelastning, for hvis først man er ude i en uge eller to, når opstarten er så kort, så er det et kapløb med tiden, siger Morten Wieghorst til nordjyske.dk.

AaB skal desuden undvære Jacob Rinne, Jakob Ahlmann og Jannik Pohl, der alle er på landsholdstur.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.