Video : Tipsbladet
Superliga

Wieghorst: Vi har en god tro på os selv

AaB-truppen tror på, at de kan vinde morgendagens opgør mod AGF og dermed ende i top seks.

Der venter en drabelig runde i Superligaen søndag, hvor de sidste kampe i grundspillet løber af stablen.

Og selvom AaB ikke har haft et prangende forår med kun to sejre i seks kampe, kan de sikre sig en plads i mesterskabsslutspillet ved at vinde på udebane over AGF. En opgave, som Morten Wieghorst tror på, at de kan løse.

- Efter en pointmæssig skidt indledning på sæsonen har spillerne kæmpet hårdt for at bringe os i en position, hvor vi selv kan afgøre tingene i forhold til vores målsætning, og nu har vi udelukkende fokus på at præstere, så vi fuldfører opgaven.

- AGF har dog klart forbedret sig i foråret, hvor de har været svære at score imod, hvilket har bragt dem vigtige point. De spiller mere kontrolleret og er godt organiserede og fysisk stærke, men vi har en god tro på os selv – også på udebane – og vi meget opsatte på at sikre klubben og vores supportere det nødvendige resultat i morgen, siger Morten Wieghorst til AaB’s hjemmeside.

AaB har i foråret vundet over Sønderjyske og Randers FC.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.