Wow – Superligaens næste store stjerne?

Tipsbladet zoomer ind på Superligakampen mellem Silkeborg og Viborg.



Silkeborg – Viborg 1-1 (1-0)
Lucas Riisgaard 1-0 (11.)
Asker Beck 1-1 (56.)

Kampens bedste

Silkeborg

Han var i fokus inden kampen og også under. Med rette. For Lucas Riisgaard var her, der og allevegne. Viborgs defensiv havde i særligt første halvleg uhyre svært ved at styre ham, og det var da også ham, der sendte bolden i mål for hjemmeholdet, efter han blev spillet fri i bagrummet. Viborg forsvarede dårligt i situationen, og det udnyttede Lucas Riisgaard til fulde. Han sagde ‘ja tak’, headede bolden ind foran sig selv, og så sparkede han den koldt i kassen. Sikke en entré han har lavet i den bedste danske fodboldrække. Wow – han kan blive Superligaens næste store stjerne.

Generelt indledte Silkeborgs offensiv kampen rigtig flot. Der blev presset på fra start, og Viborg havde svært ved at finde fodfæste. Også Rami All-Hajj spillede en stor første halvleg, hvor han virkelig var en offensiv drivkraft, der konstant drev gæk med gæsterne, ligesom Villads Westh var en ægte kriger på midtbanen.

Viborg

Gæsterne fik en svær start på kampen i Silkeborg, men offensivt fik de spillet sig op. Blandt andre Asker Beck fik tur i tingene, og han kronede en god kamp med sit tredje sæsonmål, da han sparkede bolden ind ti minutter inde i anden halvleg.

Et flot mål fra Beck, der scorede sikkert på sin førsteberøring efter at være blevet spillet fri af Sami Jalal, som i øvrigt også viste sig godt frem flere gange i løbet af kampen. Med 20 minutter igen skabte han en stor chance, da han satte en mand en-mod-en og fik spillet sig fri i feltet. Sami Jalal sendte herefter bolden på tværs til Mads Søndergaard, der brændte på det skammeligste. Også ærgerligt for Jalal, der blev snydt for en ellers fortjent assist.

Kampens værste

Den er måske lidt hård. Men det var en hård dag på kontoret for Oliver Bundgaard. Viborg-backens opgave var at lukke så godt som muligt ned for Lucas Riisgaard, men det gik bestemt ikke efter planen. Allerede fra start var der fare på færde ude på kanten, og efter blot fem minutter fik Viborg-spilleren præsenteret et gult kort, da han ikke kunne stoppe Silkeborg-spilleren.

I stedet måtte han trække i bremsen og hive Lucas Riisgaard i græsset. Kort tid efter var Bundgaard også i problemer, da han ikke fik dækket godt nok op ved Lucas Riisgaards mål. Han spillede sig dog op i løbet af kampen og var også tæt på at få en meget stor chance til sidst.

Kampens detalje

Blev Viborg snydt for et mål i første halvleg? Mads Søndergaard sendte bolden i kassen ti minutter før pausen, da han gik efter en lang bold. Aske Andresen kom ud, hoppede op for at gribe men tabte bolden og røg i græsset. Dermed kunne Mads Søndergaard sende bolden i mål til 1-1. Troede han. For målet blev annulleret for frispark, og der var da også en lille kontakt – men den var ikke ligefrem kæmpe. Den kan nok godt forsvares, men Silkeborg-spillerne åndede nok også lidt lettede op.





► LIVE

LIVE: Dolberg opereret efter grim skade

Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?

Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas

Tidligere Spurs-spiller vil være FIFA-præsident



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her er Kasper Hjulmands nye job

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Ny GFH-mand i Brøndbys bestyrelse

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel

Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

Så mange millioner er Kasper Høgh værd

FCM-træner ser lysglimt i virvar af skader

Drama i Real Madrid: ‘Han er et håbløst tilfælde’ 

Johan Larsson med ‘kærlighedsbrev’ om FCK-kending

Ronaldo undskylder for drama i København



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF vil have mangemillionær på toppost

FCK-profil lå på stranden – så ringede landstræner

Kæmpe medie fremhæver Marvin Nasnas

Tjente millioner på FCK-kamp

Disney præsenterer europæiske tv-profiler

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Superliga-komet: ‘Jeg er sulten efter det’

Ekspert: Dansk ulykkesfugl kan blive solgt

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

Splittet: ‘I har kun snakket landshold i 14 dage’

U21-holdet skal ud i EM-playoffkampe