Würtz efter uafgjort: Sindssygt skuffende
Foto: Getty Images/Jan Christensen
Superliga

Würtz efter uafgjort: Sindssygt skuffende

Rasmus Würtz føler, at AaB havde fortjent at få alle point med hjem mod FC Nordsjælland.

AaB havde FC Nordsjælland helt nede i sækken i første halvleg mellem de to mandskaber i dag, og nordjyderne kom da også planmæssigt foran efter 23 minutter på et selvmål.

Niveaumæssigt var der stor forskel på holdene, og AaB så ud til at være i fuld kontrol over spillet. Det ændrede sig dog i løbet af anden halvleg, og i slutminutterne udlignede FC Nordsjælland.

Derfor var det også en utilfreds, men afklaret, Rasmus Würtz efter kampen.

- Det er sindssygt skuffende kun at få et point med fra kampen. Vi har langt hen ad vejen kontrol over kampen, og vi har også rigeligt med chancer til at vinde med mere end et mål. Sådan er det, når man ikke får udnyttet de muligheder, som der opstår, siger Rasmus Würtz til BT Sporten.

AaB har ikke vundet i de sidste fem Superliga-kampe.