Würtz og AaB i dialog om forlængelse
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Würtz og AaB i dialog om forlængelse

35-årige Rasmus Würtz er i dialog med sin klub om at forlænge sin nuværende kontrakt, der ellers udløber til sommer.

Oplevelserne i Superliga er den 35-årige kaptajn ikke klar til at give slip på. Derfor forventer han, at kontrakten kan blive forlænget i den nærmeste fremtid.

Dog er han godt klar over, at kontrakt-længden vil blive noget kortere end, hvad Rasmus Würtz plejer at gå med til. Men det er blot naturligt, påpeger sportsdirektøren i AaB.

- Kontraktlængden vil jo altid blive mindre. Det er naturligt, for vi ved godt, at fodboldspillere sjældent bliver fyrre år på jobbet, og de fleste slutter en god rum tid før. Risikoen for skader, og for at præstationen daler, øges med alderen, men man bliver jo også klogere, fortæller Allan Gaarde til Nordjyske.

Sportsdirektøren afslører desuden også, at Patrick Kristensens kontrakt også forventes at blive forlænget. Begge spillere bliver nemlig anset som vigtige brikker i klubben, antyder Allan Gaarde over for avisen.

Kan AaB og anføreren dog ikke blive enige om en forlængelse, må Rasmus Würtz finde sig en anden klub, når kontrakten udløber den 30. juni 2018.

I efterårssæonen spillede Rasmus Würtz 12 kampe ud af 19 mulige. Helt lige så mange kan Patrick Kristensen ikke prale af. Blot fire efterårs-kampe er det blevet til for den 30-årige midtbanemand.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.