Würtz: Vi hænger ikke med hovedet
Foto: Allan Hogholm/GettyImages
Superliga

Würtz: Vi hænger ikke med hovedet

AaB har ikke vundet i denne sæson, men det får ikke spillerne ned med nakken, fortæller holdets anfører.

I aften skal AaB forsøge at sikre sig sæsonens første sejr, når de møder AC Horsens på udebane.

Indtil videre er det kun blevet til tre point i de første fem kampe, og derfor forstår Rasmus Würtz godt kritikken, men fortæller, at der stadig er optimisme at spore på holdet.

- Det er fair nok, for vi kan jo ikke løbe fra, at det er længe siden, vi har vundet. Vi er godt klar over situationens alvor, men vi hænger ikke med hovedet og arbejder stadig stenhårdt til træning, siger AaB-kaptajnen til nordjyske.dk.

AaB-mandskabet er bevidst om AC Horsens styrker på dødbolde, men mener samtidig, at han og holdkammeraterne ikke skal være bange for at spille deres eget spil og få de store spillere fra Horsens ud og løbe.

Morten Wieghorst må undvære Jores Okore i forsvaret, som formentlig bliver erstattet af Jacob Blåbjerg, ligesom Jakup Sylvestr meldes som en mulig starter i angrebet.

Kampen sparkes i gang kl. 18:00 på CASA Arena i Horsens.