Video : Tipsbladet
Superliga

Youssef Toutouh nærmer sig comeback

Youssef Toutouh har misset en række kampe for FC København på det seneste, men han nærmer sig nu comeback.

Skadeslisten er lang i FC København, og det har den været det meste af sæsonen. Aktuelt er der ni spillere i truppen, der døjer med skader i et større eller mindre omfang.

En af dem er Youssef Toutouh, der har misset den seneste måned for FC København. Ikke siden 27. august har midtbanespilleren været i aktion for de danske mestre. Toutouh har døjet med lyskeproblemer, men han er snart tilbage.

FC København meddeler på klubbens hjemmeside, at Youssef Toutouh får spilletid den 10. oktober, når FCK's reserver møder FC Nordsjællands ditto. Det samme gælder i øvrigt Martin Pusic, der blev skadet i Europa League-matchen mod FC Sheriff. Dermed forventes de begge at være i spil til opgøret mod OB efter landskampspausen.

Tom Høgli er blevet lårskadet igen, og det er uvist, hvornår han er klar. Andrija Pavlovic har problemer med lysken, og han vil blive undersøgt nærmere i den kommende uge.

Nicolaj Thomsen er nogle uger fra comeback, mens der går længere tid, før Federico Santander og Erik Johansson er tilbage.

Mikael Antonsson har overrevet sit ledbånd, og FC Københavns 2. assistenttræner ligner mere og mere en mand, der har spillet sin sidste kamp for løverne.