• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Zeca er afskåret fra sin familie: Det er meget hårdt

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC København-kaptajnen er i Danmark uden sin familie, og han kan ikke rejse hjem til dem, og de kan heller ikke komme på besøg lige nu.

Af Kenneth Jensen

Coronavirus-pandemien har i den grad ramt alle dele af samfundet, men mens danskere trods alt har familier tæt på, er det noget helt andet for en mand som Carlos Zeca.

FC Københavns anfører er i Danmark uden sin familie, og derfor har han ikke set familien i flere uger nu.

Læs også:Karakterer: Straffescoring fældede FC København i Istanbul

Zeca må nøjes med telefon og Facetime, men det er hårdt, lyder det fra FCK-kaptajnen i en gang spørgsmål-svar FCK's Facebook-side.

-  Det er meget hårdt at være væk fra min familie - især mine døtre. Jeg ved, at de er i gode hænder, og jeg taler med dem hver dag, men jeg savner dem meget, så jeg glæder mig virkelig til at se dem igen. Vi skyper og facetimer meget, svarer Zeca en af de mange, der har stillet et spørgsmål.

Læs også:Nederlag får konsekvenser: Solbakken varsler ændringer til Europa League-brag

- Det er meget hårdt ikke at være sammen med min familie. Jeg vil gerne være hos dem og hjælpe dem. Og det er hårdt at være alene her for mig. Det er altid svært at være væk fra dem du elsker, men især lige nu, svarer Zeca en anden.

Den danske Superliga er suspenderet på ubestemt tid. FC København var det sidste danske hold, der var i aktion, for mens Superligaen allerede var lukket ned, skulle FCK torsdag den 12. marts møde Istanbul Basaksehir i Europa League. Det opgør tabte klubben 0-1.

Læs også:Superligaens bedste: AC Horsens tager kvantespring

Superliga

Mere Superliga

Fokus