Zorniger: Boysen fraværende af personlige årsager
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Zorniger: Boysen fraværende af personlige årsager

David Boysen var ikke i truppen mod Valur på grund af personlige årsager, forklarer Alexander Zorniger.

Der var en overraskelse i den Brøndby-trup, klubben offentliggjorde torsdag på sin hjemmeside. David Boysen var nemlig ingen steder at finde.

Brøndby meddelte over for tipsbladet.dk, at Boysen var ude på grund af en mindre skade, men den udmelding afviser træner Alexander Zorniger efter Brøndbys sejr på 6-0 over islandske Valur.

Boysen er ikke skadet, siger Zorniger, der dog var meget formælt omkring, hvad der var den egentlige årsag.

- Nej, han er ikke skadet. Han er ikke med af personlige årsager, siger Alexander Zorniger og forklarer:

- Jeg kunne sige mere, men det vil jeg ikke, siger han.

Hvad det præcist dækker over, er der altså ingen afklaring på, men Boysen var altså ikke skadet.

Troels Bech, sportsdirektør, forklarede, at der var tale om sportslige grunde til fraværet af David Boysen.

David Boysen var med i udekampen mod Valur i torsdags, men var ikke med i Brøndbys testkamp mod Næstved i søndags på grund af en mindre skade, som det stod på Brøndbys hjemmeside. Selv har Boysen ikke ønsket at uddybe over for tipsbladet.dk tidligere torsdag.

Brøndby møder i næste runde Hibernian fra Skotland.