Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger: Kreerede de chancer, vi skulle bruge

Alexander Zorniger var tilfreds med spillerne, som, han mener, kreerede de chancer, der skulle til for at vinde kampen.

Torsdag aften tabte Brøndby sin tredje Superliga-kamp på stribe, da det blev til et 2-0 nederlag på hjemmebane mod Lyngby BK. Gregor Sikosek blev udvist allerede efter fire minutter, så det var en svær opgave for holdet resten af kampen. 

- Jeg er ikke skuffet over præstationen fra drengene. Vi kreerede de få chancer, som vi havde brug for med en mand i undertal. Drengene er selvfølgelig skuffede, og det ligner måske, at vi kun fokuserer på cupfinalen, men sådan er det ikke. Vi vil udvikle os og forbedre os, og nu går vi efter SønderjyskE, siger Alexander Zorniger til TV3 Sport. 

Som Alexander Zorniger nævner, møder Brøndby SønderjyskE i næste runde af Superligaen. Det foregår klokken 18.00 på søndag. 

Kristi Himmelfartsdag mødes Brøndby og FC København så i den meget omtalte pokalfinale.