Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger med Sønderjyske-stikpille: Hold spillede ikke færdig

Alexander Zorniger sender en lettere skjult kritik til Sønderjyske, som mod FC Midtjylland i sidste grundspilsrunde smed uafgjort væk i sidste sekund. Det kan vise sig at afgøre guldkampen.

Der var stor debat om den 26. runde i Superligaens grundspil, da Sønderjyske ved at tabe til FC Midtjylland kunne ende i den gode nedrykningspulje.

Mod kampens slutning var resultatet 1-1, men FC Midtjylland endte med at vinde 2-1 på et dårligt tilbageløb af Sønderjyske.

De lyseblå blev efterfølgende undersøgt for at bringe spillet i miskredit ved at tabe med vilje, men blev i sidste ende frikendt.

Sønderjyske går imidlertid ikke fri fra at blive dømt af Brøndby IF-træner Alexander Zorniger, der inden sidste spillerunde kan se FC Midtjylland føre Superligaen med netop to point.

- Vi har et skud mere i bøssen nu, og vi kommer til at give alt. Hvis Horsens spiller med samme gejst... Jeg så mange kampe i år - eksempelvis i 26. spillerunde, hvor hold ikke spillede kampene færdige. Nu er vi to point bagud, og vi vil give alt, siger Zorniger til BT Sporten.

Brøndby IF møder i sidste runde AaB, mens FC Midtjylland tager kampen op mod AC Horsens.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.