Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger overvejer Nørgaard-erstatning

Alexander Zorniger arbejder på at finde ud af, hvem der skal overtage Christian Nørgaards position i dennes fravær.

Den første mand på holdkortet i Brøndby IF må næsten antages at have været Christian Nørgaard i denne sæson.

Nørgaard har nemlig været stærkt spillende, men 6’eren er dog ramt af karantæne mod Hobro IK i morgen eftermiddag, og det betyder, at en anden spiller skal indtage den defensive midtbane.

- Der er forskellige muligheder. Vi erstatter ham med en spiller på positionen eller med flere spillere. Vi må se. Vi prøvede Hjörtur Hermannsson i reserveholdskampen på pladsen og vi har forsøgt med en dobbelt-sekser i træningen i løbet af ugen. Vi træffer beslutningen på søndag, siger Zorniger, der også råder over Lasse Vigen, til 3point.dk.

I sidste uge smed Brøndby IF to point mod AC Horsens, og den præstation skal være bedre denne weekend.

- Vi var ikke tilfredse med resultatet og måden vi spillede på i Horsens. I små, men basale, detaljer af spillet droppede vi lidt i niveau og det har vi talt om. Det er essentielt, at vi når tilbage til det niveau, vi havde inden den kamp i forhold til arbejdet mod bolden, farten i afleveringerne, antallet af afleveringer. Der skal vi forbedre os, forklarer Zorniger.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.