Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger stikker til FC Midtjylland inden topkamp: Vi har slået dem fortjent

Brøndby har trukket sig sejrrigt ud af sæsonens første to opgør mod FC Midtjylland, og begge gange har det været helt fortjent, mener Alexander Zorniger, som forudser, at midtjyderne vil prøve at finde en ny måde at besejre Brøndby på.

De ligger á point i Superligaen, men i de indbyrdes opgør har Brøndby været bedst.

Brøndby har vundet 4-0 og 1-0 mod FC Midtjylland i denne sæson, og de har måske et mentalt overtag forud for aftenens opgør på MCH Arena.

Hos Brøndby regner Alexander Zorniger med, at Jess Thorup har forsøgt at sammensætte en taktik, som adskiller sig fra de to foregående kampe, og Brøndby-træneren har også forberedt sine spillere på, at der skal være fokus på at modstå midtjydernes hurtige kontrastød.

- Jeg forventer, at kampen mod FC Midtjylland bliver afgjort på detaljer. Det handler om at udnytte de chancer, man får. FC Midtjylland vil være bevidste om, at vi fortjent har slået dem to gange før i denne sæson, og derfor vil de prøve at finde en ny måde at slå os på, siger han til klubbens hjemmeside.

- Alle taler om FC Midtjyllands dødbolde, men vi skal også være parate til at forsvare deres hurtige omstillinger, hvor både Duelund og Wikheim er hurtige og gode til at lægge den sidste aflevering, lyder det fra Alexander Zorniger.

Der er kampstart klokken 20.00 på MCH Arena, hvor der er meldt udsolgt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.