Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger vil give julegave til fans

Alexander Zorniger håber på at kunne give Brøndby IF’s fans en tidlig julegave i form af en vinter på førstepladsen.

De sidste mange runder har Brøndby IF været et mulehår foran FC Midtjylland i toppen af Superliga-tabellen, og hvis AGF i morgen bliver besejret på hjemmebane, vil de blå-gule have sikret sig førstepladsen de næste måneder.

Weekendens kamp er nemlig den sidste inden vinterpausen, og derfor skal der kæmpes med alt, der er tilbage i posen.

- Spillerne er klar, og de vil gå ind til kampen med en stor vilje og lyst til at vinde. Jeg kan love, at ingen vil holde igen, for hvis vi vinder over AGF, overvintrer vi på førstepladsen, og det vil være en stor julegave at give vores fans, siger Alexander Zorniger til klubbens hjemmeside.

Zorniger forventer imidlertid, at der bliver hård modstand fra et AGF-mandskab, der i sæsonens første møde faktisk vandt 2-0.

- AGF har skiftet træner, siden vi mødte dem sidst. David Nielsen er en dygtig træner med mange kvaliteter, hvilket han har bevist i sin trænerkarriere, men det tager ofte et stykke tid, før den nye træner sætter sit præg på sit nye hold.

- Både han og AGF ville ganske givet have, at deres placering i tabellen før kampen i morgen var bedre, men nu de har noget at bevise overfor omverdenen, og de vil derfor være meget motiverede for at gå ud og levere et godt resultat i morgen. AGF-spillerne vil gå ind og prøve at dominere os fysisk og kyse os, og vi er forberedt på, at de vil gå til stregen i duellerne, forklarer Zorniger.

Siden Brøndby IF tabte til AGF, har de vundet ti kampe og spillet to uafgjorte.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.