Man kalder UEFA Youth League for ungdommens Champions League, og i denne sæson har Esbjerg fB været Danmarks repræsentant. Læg dog mærke til "har været". For efter to knockoutkampe mod storklubben Inter er EfB's danske U19-mestre færdige i turneringen.
For tre uger siden tabte esbjergenserne 4-1 i Milano, og onsdag eftermiddag var der så returkamp hjemme på Blue Water Arena. Denne gang gik det endnu værre, da Esbjerg tabte 0-6 for øjnene af 694 tilskuere.
I det første opgør scorede danske Jens Odgaard, og igen i eftermiddag var han en af de primære bødler, da han stod bag målene til både 0-2 og 0-4. Dermed er Inter videre til næste fase af turneringen med sammenlagt 1-10.
Turneringsformatet i Youth League er ganske specielt, da de nationale U19-mestre alle er placeret i den såkaldte Domestic Champions Path, der er med knockout-format. Den er den, som Esbjerg fB og Inter deltager i.
Derudover er der et gruppespil med 32 hold, som spejler de voksnes Champions League-grupper. Efter to runder i Domestic Champions Path er de overlevende hold klar til et playoffopgør mod en toer i gruppespillet. Vinderen ender i ottendedelsfinalerne.
Det kan Inter altså nu glæde sig til.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.