Van Wolfswinkel skifter til St. Etienne
Illustration
Generelle

Van Wolfswinkel skifter til St. Etienne

Norwich har udlejet Ricky van Wolfswinkel til St. Etienne resten af sæsonen, bekræfter klubben på dens hjemmeside.

Ricky van Wolfswinkel er aldrig blevet den ventede succes i Norwich, og nu sendes han på en lejeaftale til Frankrig, hvor han det kommende år skal tørne ud for St. Etienne.

Norwich' manager Neil Adams siger om skiftet:

- Jeg kan ikke sige nok, hvor professionel Ricky har været her, selvom han har haft en svær første sæson i klubben. 

Og selvom van Wolfswinkel har haft det svært i det engelske, har han altid gjort sit bedste til træning fortæller Adams videre:

- Hans attitude har været fantastisk, og det her er en mulighed for, at han igen kan komme til at spille førsteholdsfodbold. Vi ønsker ham held og lykke, lyder det fra Adams.

Van Wolfswinkel kom til Norwich sidste sommer og har scoret én gang i 27 kampe for klubben.