1. division

Udenlandsk interesse for Emil Larsen

Lyngbys stortalent er muligvis på vej mod udlandet. Interesseren er ihvertfald stor.

Søndag eftermiddag vandt Lyngby en flot 2-1 sejr på hjemmebane over AB. Her spillede Emil Larsen en flot kamp og det kan vise sig at være meget vigtigt. Midtbanetalentets kontrakt udløber 31/12-2011 og derfor er tankerne om en ny klub, da også begyndt at florere i hovedet på ham:

- Jeg har ambitioner om noget større. Pt. er jeg glad for at være i Lyngby, men det er da klart, jeg vil gerne udfordres mest muligt og det ville da være en drøm at komme til udlandet og spille, siger Emil Larsen til tipsbladet.dk

Tipsbladet.dk erfarer, at udenlandske klubber var på plads til kampen for at vurdere Emil Larsens evner, og om det siger hovedpersonen selv:

- Det er da selvfølgelig rart, at der er klubber som kommer og kigger på mig, men når jeg spiller, så tænker jeg ikke over det. For der skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe holdet, men er da klart at hvis jeg har gjort det godt i en kamp, og der har været klubber på plads, så har jeg jo gjort mit.

Emil Larsens agent, Kim Wacker er da heller ikke ikke bleg for at erkende, at talentet er eftertragtet, men vil ikke kommentere på, hvorvidt der har været klubber og se på:

- Der er en del interesse fra udenlandske klubber. Og det er primært de franske lige pt. Men der er også interesse fra de største danske klubber.

Hos Lyngby er man da ikke heller ikke i tvivl om at Emil Larsens form har tiltrukket udenlandske klubbers interesse:

- Det er helt korrekt, at der er udenlandske interesse for Emil Larsen, da han har en god kampform for tiden og både scorer samt laver en del assists. Men vi har lang tid tilbage af kontrakten med Emil, og det er det vi må forholde os til. Men vi vil gerne beholde ham, siger Lyngbys sportschef Birger Jørgensen.