1. division

Viggo Jensen skruer på knapper

Viggo Jensen har brugt sine første dage i Vejle på at lave små justeringer på holdet.

Onsdag aften blev Viggo Jensen præsenteret som ny cheftræner i Vejle Boldklub, hvor han er ansat frem til sæsonens afslutning.

Den fynske træner har derfor ikke haft meget tid til at gøre truppen klar til søndagens kamp mod Hvidovre. Dog har han lavet små justeringer.

Man
forsøger selvfølgelig at skrue på nogle forskellige knapper og nå
så meget som overhovedet muligt i løbet af den korte tid,
siger Viggo Jensen til Vejle Amts Folkeblad.

Og meldingen er klar fra Viggo Jensen: Vejle skal gå på banen for at vinde.

- Sådan
er det hver gang, jeg sender et hold på banen. Gik man ikke efter
sejren, er der ingen grund til at spille - sådan ser jeg på det,
siger Viggo Jensen.

Vejle spiller første kamp under den ny træner søndag kl. 13.45, hvor Hvidovre er modstanderen på udebane.