• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Kenneth Jensen

Viborg forlænger med stabil højre back

Viborg forlænger med stabil højre back

Højrebacken Kristoffer Pallesen har fået forlænget sin aftale med Viborg FF.

Af Kenneth Jensen

18 Superliga-kampe i efteråret blev det til for Viborg FF, og i alle 18 kampe spillede højre back Kristoffer Pallesen fra start. Han spillede i øvrigt fuld tid i alle kampe.

Ikke overraskende har Viborg også set, at Kristoffer Pallesen bare er vokset, siden han kom i Superligaen, og det har oprykkerklubben krediteret med en forlængelse af den aftale, der stod til udløb til sommer. Nu har han i stedet fået en aftale, der løber frem til sommeren 2018.

- Kristoffer er inde i en rigtig stærk udvikling, og har været en profil på vores hold, som har gjort det godt i efteråret. Han er en sikker mand på holdkortet under Johnny Mølby, og han har potentiale til meget mere, så vi er selvfølgelig glade for, at han fortsat er en del af vores projekt fremadrettet. Han er professionel og meget seriøs, og det er vigtigt for os at holde fast i den stamme, der har stor andel i de gode præstationer i efteråret, siger sportschef Ole Nielsen.

Også Pallesen er glad for at have styr på fremtiden.

- Jeg har fået masser af tillid fra Johnny Mølby, så selvfølgelig er det attraktivt for mig at fortsætte i Viborg. Jeg synes, at klubben er inde i en fantastisk udvikling, som jeg meget gerne vil fortsætte med at være en del af. Så jeg er glad og stolt over, at klubben gik med de samme tanker som mig omkring en forlængelse, siger han.

Kristoffer Pallesen har været i Viborg FF side 2013. Han er 25 år.

Superliga

Mere Superliga

Fokus