Video : Tipsbladet
VM

AaB-profil til VM: Det er min drøm

Edison Flores får en stor drøm opfyldt, når han til sommer rejser til Rusland for at deltage i VM.

Peru har virkelig steppet op i VM-kvalifikationen, og efter samlet sejr over New Zealand lykkedes det det sydamerikanske land at booke billet til det forjættede land.

Med på holdet var Edison Flores, der til daglig har sin gang i AaB. For ham var det et stort mål at komme med til slutrunden.

- Det var meget vigtigt for mig, at vi kvalificerede os til VM. Det er min drøm at komme til VM. Det er stort for Peru. Folk er ellevilde og meget glade, og det er dejligt. Der var mange følelser i det. Det var en sensation, siger Flores til AaB TV.

Mens Flores nyder succes på landsholdet, har han det anderledes svært i AaB. Han ser også en klar forskel på måden at spille på.

- I Peru er det nemmere at spille fodbold. Der er ikke så høj intensitet. I Danmark er det meget intenst og meget hurtigt. Det er anderledes at spille her, forklarer Flores.

Peru kan dog risikere at blive udelukket fra VM, hvis landets parlament vedtager et lovforslag om at lægge det nationale fodboldforbund bliver lagt under staten.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.