Ake scorede til sidst, da Holland og Italien delte
Foto: Getty Images
VM

Ake scorede til sidst, da Holland og Italien delte

Simone Zaza skulle kun bruge fire minutter på banen, inden han bragte Italien foran, men Hollands Nathan Ake bragte balance i regnskabet i sidste øjeblik.

Hverken Italien eller Holland formåede at kvalificere sig til sommerens VM, og de må i stedet tage til takke med at se slutrunden hjemme fra sofaen.

De to missede kvalifikationer betød, at der skulle nye idéer til hos begge mandskaber. Italien erstattede Giampero Ventura med Roberto Mancini, mens Holland erstattede Dick Advocaat med Ronald Koeman.

De to stod så direkte over for hinanden, da de to mandskaber tørnede sammen mandag aften, og her var det Mancini og kompagni, der fik mest at glæde sig over.

Efter en målløs første halvleg blev Simone Zaza sendt på banen på sin gamle hjemmebane, Allianz Stadium i Torino, og her skulle han kun bruge fire minutter på at sende italienerne på sejrskurs.

Mattia De Sciglio og Federico Chiesa kombinerede flot i højre side, inden sidstnævnte sendte bolden ind i boksen, hvor Zaza fik prikket den i nettet bag Jasper Cillessen.
Glæden varede dog kort, og allerede minuttet efter nedlagde Domenico Criscito en fremadstormende Ryan Babel, hvilket dommeren takserede til et rødt kort.

Det viste sig at være en dyr udvisning, for blot to minutter før tid dukkede Nathan Ake op i feltet, og han kunne heade udligningen i nettet for hollænderne. Det endte dermed 1-1. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.