Video : Tipsbladet
VM

Australsk landstræner tror på fransk sejr mod Danmark

Bert van Marwijk har stor tiltro til, at Frankrig nok skal besejre det danske landshold.

Australien har endnu ikke vundet en kamp ved dette VM, men har stadig en chance for at avancere til ottendelsfinalerne.

Det ene point mod Danmark betyder nemlig, at Australien med en sejr over Peru kan spille sig op ved siden af Danmark på andenpladsen i Gruppe C - forudsat at Danmark taber til Frankrig.

Og det har den australske landstræner, hollandske Bert van Marwijk, stor tiltro til:

- De franske spillere har deres stolthed at tænke på. De har vundet to gange, men har ikke spillet godt, så de vil gerne bevise overfor hele verden, at de er ét af de bedste hold.

- Jeg tror på, at de vil gøre alt, hvad de kan for at bevise det, lød det fra hollænderen på en pressekonference tidligere på dagen med henvisning til, at Frankrig allerede er kvalificeret til ottendedelsfinalerne. 

De sidste kampe i gruppe C, Danmark mod Frankrig og Australien mod Peru, bliver begge afviklet tirsdag eftermiddag kl. 16.00 dansk tid.