Tipsbladet.dk zoomer her ind på opgøret mellem Frankrig og Australien i Danmarks VM-gruppe.
Frankrig - Australien 2-1 (0-0)
1-0 Antoine Griezmann str. (57.)
1-1 Mile Jedinak str. (61.)
2-1 Paul Pogba (80.)
Kampens bedste
Frankrig
Ikke meget fungerede for franskmændene, men Didier Deschamps bør glæde sig Paul Pogbas udvikling i kampen. I første halvleg kunne midtbanespilleren slet ikke finde sit spil frem, men efter pausen var han som forandret. Engageret indstilling af franskmanden, der kronede sin indsats med det afgørende mål til 2-1.
Australien
Det er klart en bedrift i sig selv at holde en farlig fronttrio som Frankrigs fra fedtefadet i 45 minutter. Den centrale forsvarsspiller, Trent Sainsbury, strålede med god grund af selvtillid, da han gang på gang kunne regne Antoine Griezmanns løbemønster ud i første halvleg. Han kom oftest de franske offensivprofiler i forkøbet, og så var Trent Sainsbury også tæt på at score. Aaron Mooy skal desuden have stor ros for sine indlæg på dødbolde.
Kampens værste
Når Kylian Mbappé, Antoine Griezmann og Ousmane Dembélé spiller sammen i front, forventer man et eksplosivt angreb, der kan true ethvert mandskab. Men mod Australien virkede samarbejdet slet ikke. Særligt Kylian Mbappé valgte oftest at drible, når han burde aflevere. Og aldrig blev han farlig, når han kom tæt på Australiens mål. Derfor får teenageren prisen.
Kampens detalje
For første gang ved VM-slutrunden blev det såkaldte "VAR - On Field" brugt. Antoine Griezmann blev tacklet hårdt i feltet, og i første omgang dømte dommeren ikke straffespark. Men efter at have kigget videoklippet igennem, uddelte han et gult kort til Joshua Risdon. Fornemt dommerarbejde af Andres Cunha.
Så er det heller ikke tit, man ser to straffespark til hvert mandskab på så kort tid. Begge så ud til at være korrekt dømt.
Seneste rygter
Zidane interesseret i Chelsea-jobbet
Vild byttehandel med Eriksen
(opdat.): Real Madrid vil af med Bale
(opdat.): Real Madrid overvejer at sælge Bale
Atletico-spiller er på vej til Juventus
Fokus
Bedst og værst: FCN-nordmand overstrålede sine landsmænd
Tipsbladet.dk har set nærmere på Superliga-opgøret mellem FC Nordsjælland og Hobro IK.