Bedst og værst: Kroos' hammer satte svensken på plads
Foto: Getty Images
VM

Bedst og værst: Kroos' hammer satte svensken på plads

Tyskland vandt 2-1 på en sen scoring af Toni Kroos. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret her.

Tyskland - Sverige 2-1 (0-1)
0-1 Ola Toivonen '32
1-1 Marco Reus '48
2-1 Toni Kroos '90+4

Kampens bedste:

Tyskland:
Timo Werner viste i kampen, at man sagtens kan regne med ham som topangriber for Tyskland i fremtiden. Han skabte utroligt meget, og havde også et par farlige afslutninger. Men sejrsmålet af Toni Kroos overstråler alt og alle, og dermed tager han den. Det mål kan blive deres vigtigste i lang tid, og på et enkelt spark blev deres muligheder for at gå videre pludselig meget gode.

Sverige:
Granqvist stod endnu engang for en stærk indsats i det svenske forsvar, hvor man længe skulle holde tyskerne fra fadet. Til sidst kunne han dog ikke gøre noget. En spiller som Larsson gav også et godt bud på, hvordan man arbejder hårdt på midtbanen.

Kampens værste:
Jerome Boateng kunnne være blevet den helt store skurk allerede i første halvleg, hvor han var tæt på at lave straffespark på Marcus Berg. Han bevægede sig endnu tættere på, da han blev vist ud i kampens afslutning. Heldigvis for ham, kunne Tyskland klare sig med 10 mand.

Kampens detalje:
Det kræver nerver af stål, som næsten kun en tysk landsholdsspiller kan have. Målet til 2-1 var stærkt sat ind, selvom Robin Olsen måske burde have klaret den.