Video : Tipsbladet
VM

Belgisk landstræner: Spillerne fortjener det

Belgien vandt bronzemedaljen for første gang nogensinde til VM, og det fortjener spillerne, siger landstræneren.

Aldrig før har Belgien vundet en medalje til en VM-slutrunde, men den statistik fik de belgiske landsholdsspillere bugt med i dag, da de i bronzefinalen vandt 2-0 over England.

Dermed markerer denne slutrunde en historisk præstation for det belgiske landshold.

- Det handler om det, vi har opnået – Belgiens bedste placering til et VM nogensinde. Spillerne fortjener det, og de ville gerne gøre landet stolt.

- Vi har haft ti forskellige målscorere, og det er det bedste i VM’s historie. Dette hold har slået rekorder på den helt rigtige måde, siger Roberto Martinez til ITV.

Belgien scorede 16 mål til VM, hvor Romelu Lukaku med fire mål blev den mest scorende belgier.