Video : Tipsbladet
VM

Bendtner om straffesparket: Ville være mærkeligt hvis ikke jeg scorede

Nicklas Bendtners smil efter sin scoring til 1-5 var ikke til at tage fejl af. Angriberen er atter sprængfyldt med selvtillid.

Egentlig lå det hele til højrebenet. Christian Eriksen havde netop vist sin verdensklasse med sine tre vigtige mål for Danmark, da dommeren pegede på pletten. Efter indskiftningen af Nicklas Bendtner opildnede de danske tilskuere til, at den tårnhøje angriber selvfølgelig skulle tage sig af straffesparket.

Selvom Christian Eriksen gerne ville have sparket sit fjerde mål i netmaskerne, fik angriberen overtalt sin holdkammerat og sendte Danmark på 1-5 i slutminutterne. En beslutning, som resten af holdet stod bag.

- Jeg spurgte et par gange, men det er nok også fordi, de andre sagde, ’spark den selv’, spark den selv’, griner Nicklas Bendtner i et interview med Ekstra Bladet. Han fortsætter:

- Jeg har scoret på de første syv. Det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke også scorede nummer otte.

Nicklas Bendtner kom dermed på måltavlen for første gang siden sit hattrick i træningskampen mod USA i marts 2015.

Og med det norske mesterskab i hus samt en potentiel topscorer-titel kan Nicklas Bendtner nu håbe på at hive endnu en fornem hæder hjem. Danskeren er nemlig nomineret til årets spiller i Eliteserien. Det kan du læse mere om her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.