Video : Tipsbladet
VM

Bendtner var tæt på at kvitte fodbolden

Nicklas Bendtner overvejede at stoppe karriere, men så kom der et nyt eventyr hos Rosenborg.

Lidt af en nomadetilværelse har Nicklas Bendtner i løbet af sin karriere været udsat for.

Han startede i Arsenal, men har undervejs været i både Birmingham, Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest og nu Rosenborg.

For bare lidt over et år siden var Bendtner ellers ved at stoppe karrieren efter et knap så succesfuldt ophold hos Nottingham Forest. Men så blev Rosenborg en mulighed.

- Jeg var så langt væk fra fodbold, mennesker og livet mentalt, som jeg kunne være. Jeg gad ikke det liv mere for at være helt ærlig. Det hang mig langt ud af halsen, og jeg følte ikke, at det tiltale mig længere, siger Nicklas Bendtner til TV2 Sport.

- Men så kom Rosenborg ind i billedet og sagde: "Prøv at høre. Vi forstår, hvad du siger, og vi ønsker egentlig bare, at du kommer tilbage til at være dig selv igen.".

- Den følelse fik jeg faktisk ret hurtigt, da jeg kom til klubben. Måske hurtigere end jeg lige regnede med. Og som den ligesom kom, blev jeg på ny forelsket i fodbold, for jeg vidste, at det ikke var noget med, at min krop ikke var der. Det var bare mit hoved, der ikke var der længere.

Nicklas Bendtner blev i sidste sæson topscorer i den norske række, hvor Rosenborg blev mestre.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.