Video : Tipsbladet
VM

Braithwaite afværger kritik: Fire point er meget godt

Martin Braithwaite giver ikke meget for den kritik, Danmark har modtaget til VM.

Selvom Danmark har fået fire point med sejr over Peru og uafgjort mod Australien, har spillet langt fra været flydende, og begge kampe kunne også sagtens være blevet tabt.

Derfor har det danske landshold også været meget kritiseret af eksperter og fans, men det tænker Martin Braithwaite ikke på. Han er ligeglad med, om kritikken er berettiget.

- Livet er ikke fair, min ven. Om det er fair eller ej, det må de selv bestemme, hvordan de tænker om det. Jeg synes, at fire point er meget godt. Om vi kunne have gjort det bedre, det kunne vi nok godt.

- Men nogle gange er der nogle gode modstandere, der gør det svært for én. Og hvis du kigger på mange af kampene, er det ikke let for nogen hold. Det positive er, at vi kan gøre det bedre. Sådan ser jeg på det, siger Martin Braithwaite til BT Sporten.

Danmark møder i sidste spillerunde Frankrig og er med point sikret videre deltagelse uagtet resultatet mellem Peru og Australien.