Video : Tipsbladet
VM

Britisk udenrigsminister: Putin vil bruge VM som Hitler brugte OL

Den britiske udenrigsminister Boris Johnson er enig med Labours Ian Austin, der har fortalt, at Putin vil gøre som Hitler til VM.

Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson har tidligere været ude med forslag om, at England muligvis skulle boykotte VM-slutrunden i Rusland til sommer. Og nu kommer han med endnu en markant melding.

Det skriver blandt andet BBC, og det kommer oven på, at Labours Ian Austin havde peget på, at den russiske præsident Vladimir Putin blot vil bruge det kommende verdensmesterskab til at sminke på et brutalt styre. Præcis som Hitler gjorde det med OL i 1936.

Lige præcis det var Boris Johnson meget enig i, og han peger på, at Putin er ude efter at gøre Rusland 'stærke igen' efter kollapset af Sovjetunionen. Ganske enkelt skal landet kunne tages seriøst igen, lyder det fra ministeren.

- Jeg tror, Vladimir Putin føler, at Rusland er faldet bagud, så han vil lave ballade alle de steder, han kan. Hans publikum er ikke os. Det er det hjemlige folk, som vil føle sig stærke igen efter alle de ydmygelser, som de har oplevet, siger Johnson.

Udenrigsministeren søger desuden mere sikkerhed for de britiske fans, der tager til Rusland. Der er 24.000 britiske fans, der har søgt om billetter til VM, og Johnson slår fast, at det er vigtigt, at man hurtigt kan finde en løsning for, at Rusland passer ordentligt på de folk, der kommer ind i landet.

England er i gruppe med Belgien, Tunesien og Panama til sommer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.