Video : Tipsbladet
VM

Dagens VM-overblik: De sidste skud fra første runde

Hvilke kampe er på menuen, og hvilke historier skal du holde øje med? Tipsbladet.dk giver dig dagens store VM-overblik.

VM-dag nummer nummer seks danner rammen om første spillerunde sidste to kampe og anden spillerundes første kampe.

Colombia står som favoritten til at vinde gruppe H, men med kiks fra store hold som Argentina, Tyskland og Brasilien må læren være at fare frem med lempe i forhold til de største navnes chance for  sejr.

Polen, der vandt kvalifikationsgruppen foran Danmark er også klar til at skyde VM i gang, og det er med en Robert Lewandowski i topform. Angriberen, der nettede 16 gange i kvalifikationen  har såmænd scoret fem gange i Polens fem testkampe frem mod slutrunden. Nu møder de Senegal, der med et solidt forsvar og Liverpool-profilen  Sadio Mané bestemt ikke er et dårligt hold.

Rusland bombede sig suverænt i gang med 5-0-sejren over tamme Saudi Arabien i første spillerunde. Nu tager værterne hul på anden spillerunde, hvor Egypten står på banen som modstander. Egypten tabte den første kamp til Uruguay, der dog skulle slide hårdt i det for at hive 1-0-sejren hjem i de sidste minutter.

Nu da første runden får afviklet sine sidste kampe denne tirsdag er det også tid til at kåre Rundens Hold - det sker efter Polen -Senegal-kampen, hvor tipsbladet.dk kårer de 11 udvalgte spillere.

DAGENS VM-KAMPE:

Gruppe H
14.00: Colombia - Japan, sendes på DR 1 - klik her for at læse optakten til kampen.

17.00: Polen - Senegal, sendes på DR 1 - klik her for at læse optakten til kampen.

Gruppe A
20.00: Rusland - Egypten - , sendes på TV 2 - klik her for at læse optakten til kampen.

Husk at få glæde af de mange lækre VM-sager, der under hele slutrunden er at finde på tipsbladet.dk.

Her er et lille udpluk:

Få det komplette overblik over spillede og kommende kampe

Dyk ned i vores guldbarometer, hvor vi hele tiden tager temperaturen på VM-favoritterne

Gå på jagt i de  mange optakter, der allerede er lagt på sitet til de kommende runder - klik her