Video : Tipsbladet
VM

Dagens VM-overblik: Sætter England tingene på plads?

Hvilke kampe er på menuen, og hvilke historier skal du holde øje med? Tipsbladet.dk giver dig dagens store VM-overblik.

De første hold har allerede kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne, og i løbet af dagen kan England følge i deres spor. Det kræver dog en sejr over Panama, der selv kom skrækkeligt fra start og led et klart 0-3-nederlag til Belgien.

Mens Belgien og England fra begyndelsen har været favoritter i gruppe G, har gruppe H været mere åben og blev det ikke i mindre grad efter den første runde. Polen og Colombia tabte overraskende til Senegal og Japan, så de to hold er under pres.

Ulykkeligvis for deres fans mødes de her i anden runde, og dermed kan enten Danmarks overmænd fra Polen eller de colombianske kvartfinalister fra 2014 have udspillet deres rolle allerede efter anden gruppekampe.

DAGENS VM-KAMPE:

Gruppe G
14.00: England - Panama, sendes på DR1 - klik her for at læse optakten til kampen.

Gruppe H
17.00: Japan - Senegal, sendes på DR1 - klik her for at læse optakten til kampen.

Gruppe H
20.00: Polen - Colombia, sendes på TV2 - klik her for at læse optakten til kampen.

Husk at få glæde af de mange lækre VM-sager, der under hele slutrunden er at finde på tipsbladet.dk.

Du kan eksempelvis holde dig opdateret på kampprogrammet og resultaterne her, og du kan læse vores guldbarometer, hvor vi vurderer VM-holdenes indbyrdes styrke, her. Vi kan afsløre så meget, at England er i top 10.

Og så har vi en oversigt over slutrundens konger på sociale medier, hvor Cristiano Ronaldo er kongernes konge. Læs den historie her.

God fornøjelse med sidste spilledag i anden VM-runde.