Video : Tipsbladet
VM

Danmarks seedningslag ved VM afgøres af Peru og New Zealand

Hvis New Zealand kommer med til VM i Rusland, så rykker Danmark op i næstøverste seedningslag, som vil gøre vejen videre fra gruppen nemmere.

Med Danmarks kvalifikation til VM tirsdag aften mangler man nu kun at finde de to sidste af de 32 hold, der skal med til Rusland til sommer - og her det det ene et opgør mellem Peru og New Zealand, og selvom det lyder sådan, så er det ikke helt ligegyldigt, hvem der går videre af de to for Danmarks vedkommende.

Det handler nemlig om seedningslag, og her er det sådan, at hvis New Zealand med den tidligere FC Midtjylland-spiller Winston Reid som kaptajn går videre til slutrunden, så ender Danmark i 2. seedningslag.

Derimod vil en samlet sejr til Peru, der har AaB's Floro Flores, betyde, at Danmark dumper ned i tredje lag - hvilket selvsagt vil være en verden til forskel, når det er de to bedste fra hver pulje, der går videre til ottendedelsfinalerne.

Det er nemlig ud fra verdensranglisten i oktober, at man laver seedningslagene, og her var Peru på 10. pladsen, mens New Zealand lå nede på 122. pladsen.

I det første opgør mellem New Zealand og Peru, som blev spillet på Ringenes Herre-øen, blev det til 0-0 mellem de to hold, og det hele er dermed ret åbent til returkampen i Peru, som endte som nummer fem i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Hvis man har lyst til at følge med i opgøret mellem de to hold, så spilles kampen klokken 3.15 natten til torsdag.

Men inden da bliver det 31. hold til VM i Rusland fundet omkring middagstid, når returkampen mellem Australien og Honduras er færdigspillet. Her endte den første kamp 0-0, og klokken 10 dansk tid spilles returopgøret i Australien.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.