Video : Tipsbladet
VM

Eden Hazard giver beroligende melding efter skade mod Egypten

De belgiske fodboldfans kan ånde lettede op. Eden Hazard forsikrer, at det blot var et lille slag, som fik ham til at udgå af onsdagens testkamp mod Egypten.

Skader lige op til en VM-slutrunde er spillernes – og fansenes - værste frygt.

Både Thomas Vermaelen og Vincent Kompany sad uden for med skader, da Belgien onsdag aften testede VM-formen mod Egypten. Og de belgiske fodboldfans nåede lige at frygte, at endnu en spiller var blevet skadet.

Eden Hazard blev skiftet ud i pausen af kampen som følge af knæproblemer, men den belgiske landsholdsstjerne insisterer på, at der ikke er noget at være bekymret for.

- Jeg udgik i pausen, fordi jeg følte, at der var noget i mit knæ, der havde fået et slag. Men bare rolig, det er bare et slag, og det vil blive bedre, sagde Eden Hazard efter kampen ifølge Goal.

Chelsea-spilleren nåede at markere sig med et mål i de 45 minutter, han spillede. Belgien vandt kampen 3-0, og foruden Hazard kom Romelu Lukaku og Marouane Fellaini på måltavlen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.