Video : Tipsbladet
VM

Ekspert: Eriksen har endnu ikke forløst sit potentiale

Sky Sports' ekspert, Guillem Balague, mener, at Christian Eriksen ikke er i blandt verdens ti bedste spillere. Danskeren mangler stadig at tage det næste skridt, siger han.

25-årige Christian Eriksen fra Middelfart sendte en hel nation i ekstase, da han på sublim vis hamrede sit hattrick i nettet og sørgede for en VM-billet til Danmark i tirsdags. Men hvor god er Tottenham-profil egentlig i forhold til andre verdensstjerner?

Ifølge eksperten, Guillem Balague, mangler danskeren stadig at løfte sit niveau.

- Eriksen er en spiller med et potentiale, han endnu ikke forløst. Det sidste halvandet år har antydet, at han er tæt på at tage det næste skridt, men han har ikke rigtig gjort det endnu. Han er blevet mere effektiv, har budt sig til og er vokset, men han er typen, som skal presses. Det er derfor, jeg tror, hans trænere siger det til ham nu, hvor han lige har scoret hattrick, siger Guillem Balague i et interview med BT.

På trods af Åge Hareides udtalelser om at Christian Eriksen er i blandt verdens ti bedste spillere, betragter Sky Sports' ekspert situationen ganske anderledes.

- Han har også scoret en del for Tottenham, men stadig ikke nok til at blive betragtet som en af de 10 bedste spillere i verden, tilføjer han til den danske avis.

Ikke desto mindre har offensivspilleren været det helt store samtale-emne i ugens forløb, og igen i morgen skal danskeren i aktion, når Tottenham spiller mod Arsenal på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.