FIFA bekræfter: 32 nationer til VM i Qatar
Foto: Getty Images
VM

FIFA bekræfter: 32 nationer til VM i Qatar

FIFA har forsøgt at få 48 lande til VM i Qatar, men det er ikke lykkedes for fodboldforbundet at få implementeret tiltaget.

Onsdag aften rapporterede the Times og Associated Press, at FIFA ville droppe planerne om at udvide VM-slutrunden i 2022 til 48 nationer. Det er nu blevet en kendsgerning.
FIFA har annonceret, udvidelsen ikke bliver en realitet til den næste verdensomspændende turnering.

- I overensstemmelse med konklusionerne fra en undersøgelse af FIFA-rådet på det seneste møde har FIFA og Qatar i fællesskab undersøgt alle muligheder for at øge antallet af deltagerhold fra 32 til 48 ved at involvere nabolande til VM i 2022.

- Efter en grundig og omfattende høringsproces med involvering af alle relevante interessenter blev det konkluderet, at et sådant forslag ikke kan gøres under de nuværende omstændigheder, skriver FIFA på sin hjemmeside.

Dermed kommer VM-slutrunden i 2022 til at indeholde 32 deltagerlande, men når der fire år senere afholdes VM i Mexico, Canada og USA bliver det med 48 lande.