Video : Tipsbladet
VM

Harry Kane: Vi vil ikke vente 20 år mere

Det engelske landshold er på vej, og der skal ikke gå to årtier mere, før de igen er i en VM-semifinalen, fastslår Harry Kane.

It’s not coming home. Heller ikke bronzemedaljen.

I dagens kamp om tredjepladsen måtte England nemlig kapitulere, da de blev slået med 2-0 af Belgien.

Men på trods af at det ikke blev til nogen medalje, er det gået over al forventning for England, der noget overraskende nåede semifinalen. Der er dog stadig potentiale for at lægge yderligere på niveauet.

- Denne kamp viste, at der stadig er plads til forbedringer. Vi er ikke færdige endnu, og vi bliver kun bedre. Vi vil ikke vente 20 år mere med at komme i semifinalen og ramme de store kampe.

- Vi er nødt til at blive bedre, men det skal nok komme. Vi har gjort store fremskridt, siger Harry Kane ifølge BBC Sport.

Englands eneste VM-triumf skal findes tilbage i 1966.