Video : Tipsbladet
VM

Heimir Hallgrimsson stopper som islandsk landstræner

Island skal have ny landstræner.

Efter en slutrunde, hvor Island måtte tage til takke med en sidsteplads i deres pulje, har landstræner Heimir Hallgrimsson besluttet sig for ikke at fortsætte.

Det bekræfter det islandske fodboldforbund, KSI, i en pressemeddelelse ifølge Fotbolti.net.

- Islandske fodbold har aldrig været så godt og har aldrig skabt så meget opmærksomhed i Island og i udlandet, som det er nu. Vi havde store forhåbninger om, at Heimir ville fortsætte, men konklusionen er, at Heimir forlader sin post efter egen anmodning, og jeg vil gerne på vegne af KSÍ takke ham for samarbejdet og ønskerham alt det bedste i fremtiden. KSÍ vil nu begynde at rekruttere en ny landstræner, meddeler forbundets formand Guðni Bergsson.

Hallgrimsson selv fortæller ikke, hvorfor han har besluttet sig for at trække sig, men den 51-årige træner glæder sig over at have været med til at skrive historie med det islandske landshold.

- Efter syv gode år i samarbejde med KSÍ har jeg besluttet ikke at fortsætte som landstræner. Jeg er glad og taknemmelig for at have været en del af det stærke bånd, denne gruppe først og fremmest har haft. En del af den gruppe, der har ryddet vejen for kommende generationer og gjorde så mange ting for første gang i historien, fortæller han ifølge pressemeddelelsen.

Hallgrimsson overtog cheftrænergerningen, efter at svenske Lars Lagerbäck stoppede efter EM i 2016. Inden da var islændingen assistenttræner.